Douglas Langa, der er direktør og chef for Novo Nordisks amerikanske forretning, har solgt 13.979 aktier i medicinalselskabet til en samlet kursværdi af 15.975.201 kr.

Det oplyser Novo Nordisk i en insidermeddelelse.

Salget er dateret til 8. maj til en gennemsnitskurs på 1142,80 kr. per aktie.

Læs også: Lau Svenssen: 5 danske aktier, jeg ville købe lige nu

Tirsdag handles aktien i Novo Nordisk til 1137,80 kr. efter et fald på 0,7 pct.

Men hvad skal man tænke, når et selskabs topchefer eller insidere køber op i selskabet eller sælger ud?

Se listen: Så stort potentiale ser analytikerne i de store danske aktier

Det spørgsmål har Euroinvestor tidligere stillet den garvede aktieinvestor Jens Løgstrup. Det er noget, som han følger nøje med i, og det er der en klar årsag til.

»Insiderkøb er noget, som jeg holder øje med. Hvis jeg ser en aktie, der er attraktiv og ser, at ledelsen køber op, så er det med til at skærpe min interesse for aktien. Dem, der sidder i selskabet - direktøren eller bestyrelsen -  har jo en bedre forudsætning for at vide, om det er en god idé at købe aktien,« har han udtalt.

.\˙ MarketWire