Der er en milliardgave på vej til ansatte i Novo Nordisk.
Det fremgår af medicinalmastodontens årsrapport onsdag, påpeger Finans. Novo Nordisks ansatte kan se frem til at få 37 betingede aktier, såkaldte restricted stock units.
Det skal ses i lyset af, at en Novo Nordisk B-aktie forud for børsåbningen fredag står i kurs 908,70 kr. Der er med andre ord tale om en gave fra Novo Nordisk til den ansatte på 33,622 kr i nutidskroner.
Læs også: 3 drømmeaktier: 'Det er på alle mulige måder et fantastisk selskab'
Det kræver dog lidt tålmodighed, fordi de gratis aktier først overgår til den ansatte i august 2026 - hvis vedkommende altså stadig er hos Novo Nordisk til den tid.
Hvis samtlige Novo Nordisk-ansatte takker ja til de gratis aktier, vil det koste C25-giganten 1,3 mia. kr.
Læs også: Renterabat i Danmark kan komme boligejere til gavn
Læs også: Novo-aktien er braget frem - det mener analytikerne om aktien