
Novo Nordisk har haft de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, på besøg på sin facilitet i Clayton i USA, hvilket angiveligt skulle have udløst en form for anmærkning.
Ifølge kilder, som MarketWire har talt med, har finanshuset UBS i et notat gjort opmærksom på, at en FDA-inspektion på faciliteten er blevet efterfulgt af en såkaldt "FDA Form 483", som er en underretning til virksomhedens ledelse om problematiske forhold.
- Det er formentlig forklaringen på faldet i Novo-aktien, siger en af kilderne.
Novo Nordisk arbejder i øjeblikket ihærdigt på at få øget produktionen af vægttabsmidlet Wegowy, som bliver revet af hylderne på de få markeder, som medicinalkoncernen hidtil har begrænset lanceringen af midlet på.
Når FDA sender "FDA Form 483" om forhold, der giver anledning til bekymring, opfordres virksomhederne til at respondere skriftligt om sin handleplaner og herefter at korrigere forholdende uden ugrundet ophold.
Novo Nordisk falder 2,4 pct. til 650 kr. mandag middag.
Læs også: Danske Bank: Disse 3 danske aktier ville du nok gerne have haft
Læs også: Analytikere: Disse 5 danske aktier har størst kurspotentiale
.\˙ MarketWire