Eli Lilly vil sænke kontantprisen på selskabets supersællert Zepbound gennem en ny salgskanal kaldet LillyDirect, der går uden om mellemmænd.

Det skriver CNBC.

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at den amerikanske kæmpe sammen med Novo Nordisk kæmper om markedsandele i USA.

Begge medicinalkæmper indgik i starten af november en aftale med Trump-administrationen, hvor selskaberne sænkede priserne på sine vægttabsmidler gennem en række salgskanaler.

Aftalen har eksempelvis gjort det markant billigere at købe vægttabsmidler gennem den statslige hjemmeside TrumpRx, og resten af den kan du læse meget mere om her.

Zepbound vil gennem LillyDirect koste ned til 299 dollar om måneden, og det er noget lavere end listeprisen, som lyder på 1.086 dollar om måneden, ifølge mediet.

Novo Nordisk-aktien har ikke reageret voldsomt på nyheden. Aktien falder med omkring 1,5 pct., men har været faldende det meste af dagen.

Læs også: Hvad stiller man op, når renten på ens boliglån pludselig stiger markant?

Læs også: Dansk selskab sigter efter udbyttefest: Mindst 50 pct. af overskuddet skal udbetales

Millionærklubben

Det danske C25-indeks har ikke gjort meget væsen af sig de seneste år, men er der udsigt til fremgang i 2026?  Millionærklubben tjekker de hjemlige varer og debatterer, om der er oplagte, undervurderede aktier, der står til optur, med Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen og Aktierådets tekniske analytiker, Lars Persson, i studiet. Vært: Bodil Johanne Gantzel