Inflationen er tordnet i vejret, og det betyder nu, at turen til supermarkedet for alvor bliver dyrere.
Knap 70 pct. af dagligevarebutikkerne forventer nemlig at hæve priserne de kommende måneder, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Kigger man alene på detailhandlen, forventer næsten halvdelen af butikkerne at hæve priserne i de kommende tre måneder, hvilket er rekordhøjt. Sådan lyder det fra Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Læs også: Dansk inflation tordner i vejret: Rammer højeste niveau i 30 år
»Det sender et klokkeklart signal til danskerne om, at der er udsigt til mere brede prisstigninger. Danskerne oplever allerede de kraftigste prisstigninger siden 1989. Men hvor det foreløbig især har været drevet af højere energipriser, så er der udsigt til, at man vil komme til at opleve det i et bredere sortiment i sit forbrug. De højere energipriser bider nemlig også på virksomhederne, og det vil de sende videre til forbrugerne i et stadig stigende omfang,« skriver han.
De seneste inflationstal fra Danmark er fra februar, hvor inflationen lød på 4,8 pct. Det er det højeste niveau i 30 år.
Tallene blev opgjort før Ruslands invasion i Ukraine, og dermed kan inflationstallene fra marts meget vel ligge markant højere, lød det tidligere fra måneden fra Nykredits cheføkonom Palle Sørensen.
Læs også: Nyt forslag: Dine investeringer skal drive den grønne omstilling
Læs også: Finanstilsynet politianmelder dansk bank


Stor guide: 57 geniale gaver

















