Henter kommentarer

Nu bliver kriseramt selskab smidt på porten


Den danske bildesigner Henrik Fisker må mandag se sit selskab blive smidt af børsen.

For det danskledede elbilselskab Fisker bliver mandag afnoteret fra børsen i New York.

Det skriver Finans, der fremhæver, at Fisker selv har været ude og advare imod en sådan afnotering, da det kan have store konsekvenser for selskabets fremtid.

»Som følge heraf kunne sådanne begivenheder have en væsentlig negativ indvirkning på vores forretning, driftsresultater og økonomiske forhold,« skrev selskabet den 25. marts.

For en måned siden kunne Euroinvestor berette om, at den amerikanske børs valgte at igangsætte en afnotering af Fisker-aktien, der, efter New York Stock Exchanges mening, »ikke længere var egnet til notering på grund af 'abnormt lave' prisniveauer.«

Selskabet, der har Henrik Fisker som administrerende direktør, har i længere tid kæmpet for sin overlevelse, og det har blandt andet resulteret i et brandudsalg, fordi selskabet ikke kunnet garantere kunder, at man ville være i stand til at overholde garantikrav. Det kan du læse mere om her.

Læs mere: Himmelstormere i markante fald

Læs mere: Aktiechef om kendt dansk aktie: Den spås kæmpe potentiale