Fra næste år er det slut for kontoransatte i Novo Nordisk at arbejde hjemmefra.
De ansatte har nemlig fået besked om nye retningslinjer, der gælder for Novo-ansatte over hele verden, skriver Ritzau på baggrund af en skriftlig kommentar fra Novo Nordisk.
Medarbejderne skal nu som udgangspunkt møde op fem dage om ugen.
»Vi planlægger at indføre en ny global standard for kontorbaserede medarbejdere om at arbejde fra kontoret fem dage om ugen. Formålet er at styrke relationer, fremme samarbejde og accelerere beslutningsprocesser,« lyder det fra medicinalkæmpen ifølge nyhedsbureaet.
Onsdag morgen meddelte Novo Nordisk, at 9.000 stillinger på globalt plan skal skæres - heraf 5.000 herhjemme.
Senere på dagen lød det på et pressemøde fra topchef Mike Doustdar, at Novo Nordisk nok har ansat lidt for mange medarbejdere de seneste par år.
Onsdag bør også på en nedjustering fra C25-selskabet. Læs mere om det her.
Læs også: Efter nedjustering og kæmpe fyringsrunde: Det mener analytikerne om Novo Nordisk-aktien
Læs også: Danske Bank ændrer syn på Novo-aktien: Så meget kan den stige
Millionærklubben Eksklusiv: Cykliske aktier – står verden foran et kæmpe byggeboom?
Ligesom i showbizz går det op og ned i global økonomi, og det er noget, der i særdeleshed mærkes i byggeriet. Så hvad er udsigten for sektoren, og hvor befinder verden sig i det hele taget i konjunkturcyklen?
Ved dette eksklusiv-arrangement onsdag den 24. september sætter Millionærklubben fokus på gruppen af byggeriaktier og debatterer, om pilen ser ud til at pege op eller ned for den globale, og i særdeleshed den europæiske, evne og lyst til at bygge nyt.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Kristian Tornøe, CFA og aktieanalytiker hos SEB,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Peter Garnry, CEO i Gesda Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner

