Henter kommentarer

Nu kan du smugkigge i din årsopgørelse


Årsopgørelsen for 2021 åbner officielt først om en lille måned, men allerede nu kan man med den digitale skatterådgiver Skatteguiden smugkigge på sin forskudsopgørelse, skriver Berlingske.

Det har 69.000 danskere allerede gjort med servicen 'Tidlig Årsopgørelse', der på baggrund af brugerens skatteoplysninger beregner et estimat af ens skatteregnskab.

Virker Skatteguiden bekendt, kan det være fordi at virksomheden for få uger siden var med i DR's iværksætterprogram 'Løvens Hule', hvor skatte-appen fik tilbudt 2,5 mio. kr. for 25 pct. af virksomheden af Jesper Buch.

Stifter og direktør Nikolai T.G. Høgskild samt bestyrelsesformand Bo Bejstrup var dog ikke klar til at afgive så mange procenter, og derfor blev parterne enige om at lande en aftale på 1,5 mio. kr. for 12,5 pct.

Læs også: ​Danmarks rigeste mand køber op i aktie

Læs også: Nordnets karakterbog: Disse to danske selskaber scorer højest