Henter kommentarer

Nvidia-ledelsen sælger aktier for over 1 milliard kroner


Der er blevet trukket gevinst hjem i toppen af Nvidia-ledelsen.

To direktører i chipdesigneren har solgt aktier for omkring 180 mio. dollar i løbet af de seneste dage, hvilket svarer til 1,2 mia. kr. Det skriver Bloomberg News. 

Den ene er Tench Coxe, som har siddet i Nvidias bestyrelse siden 1993. Han har solgt 200.000 aktier den 5. marts, men har fortsat mere end 3,7 mio. aktier tilbage i selskabet.

Læs også: Nvidia er rødglødende - det mener analytikerne om aktien nu

Den anden er Mark Stevens, der har været direktør i Nvidia siden 2008. Han solgte den 4. marts 12.000 aktier.

Bare siden årsskiftet er Nvidia stormet frem med 79 pct. Kursfremgangen skyldes optimisme omkring, at deres vilde salg af chips til kunstig inteligens vil fortsætte.

Læs også: Aktieveteraner udpeger mulige vinderaktier: De her er spændende

I sidste uge steg Nvidias markedsværdi til 2.056 mia. dollar. Det betød også, at Nvidia nu har overhalet den Saudidiske oliekæmpe Saudi Aramco, når man måler selskabernes markedsværdi mod hinanden.

Og dermed kan chipgiganten kalde sig for verdens tredje største selskab målt på markedsværdi. 

I sidste måned solgte en række personer i Nividias topledelse 99.000 aktier i Nvidia, efter selskabet tog markredet med storm med deres årsrapport for 2023.

Læs også: Investeringschef spår kursfald - sælger ud nu

Læs også: God nyhed for boligejerne: Udbuddet står næsten stille