Taiwan og USA har fredag annonceret en handelsaftale med mange milliarder i spil.

Den er med til at understøtte den positive udvikling på de asiatiske aktiemarkedet, lyder det fra Kristina Maria Sørensen, der er analytiker hos Sydbank.

Det vil i fremtiden bliver mindre dyrt for taiwanesiske selskaber at sælge varer i USA. 

Det Hvide Hus er gået med til at sænke tolden på varer fra Taiwan til 15 pct. fra 20 pct., og så fritages varer inden for generiske lægmidler og dets ingredienser, flykomponenter og naturressourcer for told, skriver CNBC.

Til gengæld vil teknologi- og chipselskaber i Taiwan investere mindst 250 mia. dollar i produktionskapacitet i USA, og Taiwan vil stille garanti for selskaberne, ifølge mediet.

De asiatiske aktiemarkeder stiger oven på blandt andet den nyhed, og de har nået et nyt rekordniveau, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også: Energikæmpe får lov til at fortsætte havvindprojekt med Vestas-møller

Læs også: Økonom om blodrød dansk kæmpe: Den er eksploderet nedad

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Bitte Rossau