Henter kommentarer

Ny rapport: USA kan ramme gældsloft i august


Hvis alt går som ventet, kan den amerikanske regering løbe tør for penge, før efteråret gør sit indtog.

Det viser en ny rapport fra Congressional Budget Office (CBO). 

I rapporten estimeres det, at USA rammer gældsloftet i august eller september.

Men USA kan muligvis nå kistebunden hurtigere, hvis lånebehovet bliver større, skriver CBO.

Gældsloftet kan nemlig rammes allerede i maj, hvis den amerikanske regering for alvor skal have flere penge op af lommen end forventet de kommende måneder, eller hvis indtægterne bliver lavere.

Læs også: Stort finanshus forudser brutal nedtur for Elon Musk

Siden 1917 har USA haft en øvre grænse for, hvor meget gæld staten må optage. Grænsen bliver flittigt hævet, i takt med at den amerikanske statsgæld har vokset sig større og større. 

Hvis gældsloftet skal hæves, kræver det dog godkendelse fra Kongressen, og det har ofte ført til dramatiske opgør mellem den siddende præsident og Kongressen.

Hvis USA når gældsloftet, er det slut med at udstede statsobligationer til at finansiere statens udgifter. 

I sidste ende kan det betyde, at USA ikke kan betale renterne på den eksisterende gæld, hvilket altså vil føre til en statsbankerot.

Det amerikanske gældsloft ligger på 36.100 milliarder dollar.

Læs også: Sådan anbefaler amerikansk storbank, at du handler Nvidia-aktien

Læs også: Store forandringer i Tyskland: Disse aktier ville storbank satse på