
1.051 milliarder.
Så mange penge står der samlet på danskernes indlån, og det er rekordhøjt, viser spritnye tal fra Nationalbanken.
Det skyldes blandt andet udbetalte feriepenge og overskydende skat.
»Udbetalingen af de sidste feriepenge samt overskydende skat har sendt indlånet op i ny rekord. Danskernes konto bugner med opsparede midler efter et langt år, hvor man ikke har kunne bruge penge som man plejede. Dertil har indlånet fået massive saltvandsindsprøjtninger fra de udbetalte feriemidler, og det medvirker alt sammen til, at indlånet i april rammer det højeste niveau nogensinde,« lyder det i en skriftlig kommentar til tallene fra økonom i Arbejdernes Landsbank, Anders Christian Overvad.
De nye tal betyder, at hver voksen dansker i gennemsnit har 226.000 kr. stående i banken. Dog skal man ikke blive i alt for dårligt humør, hvis man ikke kan genkende sig selv i det beløb.
»Kan man ikke genkende sig selv i det tal skal man ikke gå i panik. Indlånet er langt fra lige fordelt, og en lille gruppe sidder på en stor del af pengene. En typisk dansker har nærmere 51.000 kr. stående,« skriver Anders Christian Overvad.
Læs også: 715.000 boligejere får skattefri gevinst på 806 millioner: Her får de mest
Læs også: NemID er snart fortid: Her er afløseren



Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver
