Euroinvestor samler her de seneste ændringer i analytikernes anbefalinger på danske aktier.

Informationerne er hentet fra Ritzau Finans og datatjenesten Bloomberg. Ændringerne er fra både danske og internationale finanshuse.

Lundbeck

Lundbecks kursmål bliver hævet til 305 kr. fra 280 kr. af det norske finanshus DNB.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Finanshuset gentager ved samme lejlighed anbefalingen "køb" for medicinalaktien.

Lundbeck steg mandag med 2,9 pct. til 241,40 kr.

Ambu

Ambu får sænket anbefalingen hos Danske Markets til "hold" fra tidligere "køb".

Kursmålet er i samme omgang imidlertid hævet til 300 kr. fra 265 kr.

Det fremgår af PLX AI.

Ambu-aktien steg mandag med 0,6 pct. til 287,10 kr.

Over de seneste fem år er aktien steget 500 pct.

Torm

Evercore hæver kursmålet for aktien i Torm til 67,93 kr. fra tidligere 55,07 kr. efter mandagens regnskab fra rederiet.

Anbefalingen er uændret "outperform", fremgår det af Bloomberg News.

Torm faldt mandag 2,5 pct. til 49,45 kr. efter regnskabet.

Genmab

Genmab får løftet kursmålet hos HSBC til 1780 kr. fra tidligere 1510 kr.

Anbefalingen er uændret "reducer".

Det fremgår af Bloomberg News.

Mandag steg Genmab-aktien med 4,0 pct. til 2152 kr. efter otte dage med uafbrudt fald fra niveauet 2561 kr.

ISS

Den amerikanske storbank Goldman Sachs har skåret en tier af sit kursmål for aktien i serviceselskabet ISS, der nu lyder på 150 kr.

Anbefalingen er dog fortsat i positivt terræn på "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News.

ISS annoncerede mandag aften, at selskabet har fået forlænget sin serviceaftale med den britiske storbank Barclays - en af ISS' helt store kontrakter.

Aktien endte mandag 0,8 pct. lavere i 110,15 kr. Dermed indikerer Goldman Sachs' nye kursmål også fortsat et potentiale på godt 36 pct.

Endvidere ser amerikanske Jefferies positivt på forlængelsen af serviceselskabet ISS' kontrakt med den britiske storbank Jefferies.

ISS oplyste mandag aften, at selskabet har forlænget aftalen, der omfatter arbejde i 30 lande for Barclays, frem til 2025.

Aftalen stod ellers til at udløbe næste år.

- ISS har forlænget sin kontrakt med Barclays. Kontrakten stod tidligere til at udløbe i 2022 og er en af ISS' største kundeaftaler med en værdi på cirka 3 pct. af selskabets omsætning, skriver Jefferies i en umiddelbar kommentar.

Jefferies holder dog fortsat fast i den negative anbefaling "underperform", fordi børshuset anskuer konsensus for ISS' driftsmargin (EBITA) for værende for højt - grundet særligt modvind på omkostningssiden, fremgår det desuden af kommentaren.

Kursmålet for ISS fastholdes i øvrigt på 75 kr.

Læs også: Sydbank med regnskab og udbyttetal

Læs også: Dansk kapitalforvalter om brevet fra Warren Buffet: Tavsheden er larmende