Henter kommentarer

Nye tal fra Nilfisk: Coronakrisen skærer 16 procent af omsætningen

Nilfisk Danmark A/S i Brøndby, torsdag den 18 juni 2020.
Nilfisk Danmark A/S i Brøndby, torsdag den 18 juni 2020. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Nilfisks salg til hoteller og restauranter er ramt af coronakrisen, mens private storkøber højtryksrensere.

Den danske koncern Nilfisk er tydeligt mærket af coronakrisen, da selskabets kunder har holdt igen med bestillingerne under udbruddet.

Omsætningen er faldet med over 16 procent til 4,6 milliarder kroner i årets første ni måneder, når man sammenligner med samme periode i 2019.
Faldet har medvirket til, at Nilfisks resultat på bundlinjen ender i et rundt nul. Det viser Nilfisks regnskab for tredje kvartal, der er offentligjort tirsdag morgen.

- Generelt er efterspørgsel stadig på et lavere niveau end normalt på grund af negativ påvirkning fra Covid-19 og
pandemiens eftervirkninger i makroøkonomiske forhold, skriver Nilfisk i regnskabet.

Den danske koncern er oprindeligt kendt for sine støvsugere til hjemmet, men i dag henter selskabet langt de fleste af sine penge ved at sælge
rengøringsmaskiner til virksomheder - herunder industrien.

Ifølge Nilfisk har der de seneste måneder været positive tendenser at spore blandt kunderne sammenlignet med starten af året. Det gælder dog ikke restauranter og hoteller, som fortsat
er hårdt ramt af pandemien.

Selv om Nilfisks samlede omsætning er gået tilbage under coronaudbruddet, har det også haft enkelte positive effekter. De fleste har brugt
mere tid derhjemme, og hos Nilfisk har man mærket det ved en markant stigning i salget af højtryksrensere, som man for eksempel bruger til at
rense fliser på terassen.

- Det glæder os at kunne registrere en øget markedsaktivitet og en øget efterspørgsel gennem hele kvartalet efter den store påvirkning fra pandemien tidligere på året. Vi har gennem 3. kvartal været fuldt operationelle, og vores
sælgere og serviceteknikere er fortsat med at servicere kunder på sikker vis på tværs af alle markeder, siger topchef Hans Henrik Lund i en kommentar til regnskabet.

Tidligere i år måtte Nilfisk ud i en sparerunde på grund af udbruddet. 250 stillinger blev nedlagt. Selskabet har 4400 ansatte på verdensplan.

Læs også: Derfor er Bitcoin steget 155 pct. i år

Læs også: Tesla tæt på markedsværdi på 500 mia. dollar.

/ritzau/