Henter kommentarer

Nye tal punkterer myte om kvindelige investorer


Kvinder er bedre til at investere, fordi de tager mindre risiko og dermed undgår store tab, når markedet går ned. Men kvinderne misser også de store opture.

Sådan lyder den typiske beskrivelse af forskellen på mandlige og kvindelige investorer. Nye tal fra både Sampension og Danske Bank tyder imidlertid på, at kvinderne i langt højere grad end tidligere er blevet risikovillige, skriver FinansWatch.

Hos Sampension er der en stor vækst i antallet af kvinder, der ændrer investeringsprofil til »høj risiko«. Danske Bank bekræfter tendensen, da de nye investorer har en lige fordeling mellem kønnene.

»Der har historisk været en tendens til, at kvinder har taget mindre risiko, og det billede lader til at være ved at ændre sig. Problemet er jo, at mindre risiko potentielt giver et lavere afkast i den anden ende, så det er godt at se, at der er flere, der har fået lidt mere appetit på at tage risiko, samtidig med at de investerer med en lang tidshorisont,« lyder det fra chefanalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank til FinansWatch.

Læs også: Aktiedirektør fremhæver råvareaktier

Læs også: Dansk aktie var på alles læber - nu saver børshus kæmpe luns af kurspotentialet