Investorerne lader Installatørgruppen mærke sin skuffelse.

Aktien i håndværksselskabet falder med næsten 18 pct., efter selskabet har været ude med friske tal.

Her skuffede Installatørgruppen markedets forventninger, og det blev heller ikke til en justering af prognosen for året, hvilket du kan læse mere om her.

Installatørgruppen blev børsnoteret i midten af juni, og dagens regnskab er selskabets debut.

»Det har været en meget trist debut og udvikling,« lyder vurderingen fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, som tilføjer:

»Børsnoteringen har hidtil været en meget trist affære for investorerne, som er skeptiske til at købe ind på et kapitalfondsexit.«

Ifølge investeringsøkonomen er det indtjeningsmarginerne, som ikke lever op til investorernes forventning.

Installatørgruppen handler nu til en kurs på omkring 10 kr., hvilket er under noteringskursen på 15 kr.

Læs også: Professionel investor lever af at jagte undervurderede aktier: Nu fremhæver han dansk aktie, han spår, kan stige 80 pct.

Læs også: Onsdag venter en gyser for investorerne: Gigant skal genrejse investorernes tillid, ifølge chefanalytiker

Millionærklubben

Globale investorer har tilsyneladende tendens til af favorisere amerikanske aktier, men det er synd, for der er faktisk masser af gode investeringsmuligheder i Europa. Det mener i hvert fald dagens gæst i Millionærklubben, investeringsstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen. Hør, hvilke sektorer han særligt finder interessante og få gode råd til at finde konkrete aktier inden for temaet. I studiet serverer aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen, de første umiddelbare analyser af dagens danske regnskaber fra bl.a. Ambu, Torm og AL Sydbank. Vært: Bodil Johanne Gantzel