Danske Bank skruer endnu en gang ned for forventningerne til smykkegiganten Pandora

Kursmålet barberes nemlig ned til 650 kr. fra tidligere 750 kr., hvilket dog stadig indikerer et kurspotentiale på 34 pct. sammenlignet med kursen onsdagen eftermiddag, viser Bloomberg-data.

Nedjusteringen er den seneste i en stribe af markante hug fra storbanken til det danske selskab. Midt i december lød kursmålet på 1.050 kr., før det i januar blev sænket til 750 kr., og nu altså rammer 650 kr.

Det seneste år har været hårdt for Pandora-investorerne, da aktien er faldet med hele 64 pct. 

Trods de gentagne sænkninger af kursmålet fastholder Danske Bank dog den købsanbefaling, de har haft siden august 2025.

Ifølge Lars Hytting, investeringsstrateg hos ArthaScope, er aktien dog ved at være »voldsomt oversolgt«. Du kan læse hans syn på aktien her

Læs også: Chipkæmpe fordobler indtjeningen og fortsætter vanvittigt kursridt

Læs også: Amazon i kæmpe fyringsrunde - skal af med 16.000

Millionærklubben

Store amerikanske techregnskaber er på vej, den amerikanske centralbank holder rentemøde, og så har en særlig del af det amerikanske marked givet de store aktier baghjul. Der sker meget på den anden side af Atlanten, og derfor sætter Millionærklubben i dag fokus på USA, og alt det man som investor bør have for øje.  Med i studiet er Natalia Setlak, chefanalytiker i AL Sydbank, og Michael Friis Jørgensen, aktiechef i HC Andersen Capital. Panelet vender også det dugfriske regnskab fra den europæiske kronjuvel ASML, der er landet fra morgenstunden. Vært: Laura Bitte Rossau