Udstyrsproducenten Husqvarna overgår analytikernes forventninger i sit seneste regnskab, og det bekræfter, at selskabets omlægning fungerer.
Det skriver AL Sydbank i en note.
Omsætningen lød på 13,9 mia. svenske kr., og indtjeningen landede på 1,72 mia. svenske kr.
Husqvarna har kæmpet de seneste år, og det har afspejlet sig i aktien, der er faldet tilbage med 64 pct. siden 2021.
»Vi leverede et solidt første kvartal med en positiv udvikling på tværs af alle vores tre finansielle mål: organisk vækst, en forbedret driftsmargin og et højere afkast af den investerede kapital. Selvom den geopolitiske udvikling øgede usikkerheden, havde vi et godt salg til vores kanalpartnere, og vores lanceringer af nye produkter understøttede en positiv start på året,« udtaler Glen Instone, der er topchef.
Læs også: Stemningen omkring grønne aktier er vendt: Snart venter vigtig test, mener analytiker
Læs også: Dette teknologiselskab er storbankens favorit: Ser kæmpe potentiale

