Siden slutningen af august er Ørsted- og Vestas-aktien fløjet i vejret på fornyet momentum inden for europæisk havvind.

Sådan lyder vurderingen fra Martin Juul-Olsen, der er markedsanalytiker hos eToro.

Han peger på, at stemningen er vendt, men udfordringerne med høje finansieringsomkostninger og geopolitisk usikkerhed er stadig noget, der begrænser stemningen, lyder det fra analytikeren.

»Mens comebacket er reelt, så bygger det i høj grad på forventninger frem for fuldt dokumenterede resultater,« skriver han.

Derfor er regnskaberne for første kvartal den 6. maj en vigtig test, ifølge markedsanalytikeren.

»For Ørsted handler det om fremdriften i den eksisterende projektportefølje og signaler om udbyttet, mens Vestas skal vise forbedringer i marginerne og større ordreindgang. Kun konkrete tal kan afgøre, om optimismen holder, eller om markedet er løbet forud,« uddyber han.

Læs også: Finsk børskæmpe har haft kæmpe vækst inden for kunstig intelligens og cloud: Aktien brager i vejret

Læs også: Investorerne dumper tech-kæmpe: Aktien står til giftigt fald

Millionærklubben

Mens konflikten i Mellemøsten fortsat trækker de store overskrifter, så drypper det nu også ind med spændende regnskaber og meldinger om nybrud fra teknologisektoren. Millionærklubben tager i dag temperaturen på investeringerne i kunstig intelligens, og diskuterer hvor fremtidens afkast skal hentes. Det gør vi med investeringsstrateg i Saxo Bank, Oskar Barner Bernhardtsen og adm. direktør hos aktiefonden Techwave Invest, Benjamin Bjerre, der også har taget tre spændende aktier fra porteføljen med i studiet. Vi kigger også på regnskabsmeldingerne fra Tesla, ServiceNow og Saab. Vært: Adam Geil