Investorer havde håbet, at et stort forsøg fra Novo Nordisk kunne gøre aktien meget mere værd, men lodsedlen er ikke blevet til noget.
Selvom investorerne ikke for alvor havde indregnet, at Novo Nordisks middel mod alzheimers, ville virke, havde håbet om et gennembrud indenfor behandling af alzheimers ligget under overfladen, vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar.
Novo Nordisk-aktien faldt til sammenligning næsten 11 pct., efter Novo fremlagde skuffende data fra dets store forsøg.
Investorerne havde gennem længere tid ventet på resultaterne, som blev betragtet som en potentiel 'lottokupon', der kunne sende Novo-aktien i vejret, hvis data viste lovende effekt.
De svage data betyder, at Novo Nordisk ikke går videre med udviklingen af projektet. Beslutningen forstærker kurspresset, vurderer Per Hansen.
Han er derudover overrasket over, at Novo-nedturen er helt oppe på 10 pct.
Han skriver på det sociale medie X, at han havde forventet et kursfald på omkring 5 pct., hvis forsøget fejlede.
Den markante nedtur til Novo-aktien mandag kommer efter, at Novo Nordisk ikke kan vise en signifikant effekt på forebyggelsen af Alzheimerz i det såkaldte Evoke-studie.
Evoke-studiet viser således at aktivstoffet i Novo Nordisks fedme- og vægttabsmidler semaglutid ikke var bedre end placebo til at reducere progression i Alzheimers, fremgår det af meddelesen. Læs mere om sagen her.

