Henter kommentarer

Økonomer forudser: 'Vi står muligvis ved et vendepunkt for global økonomi'


Verdensøkonomien er på vej ind i en svær tid, hvor renterne vil være højere, de geopolitiske spændinger større og usikkerheden mere udtalt.

Sådan lyder advarslen fra det årlige møde i American Economic Association i New Orleans, ifølge Bloomberg News.

»Vi lever i en tid med mange overraskelser. Vi står muligvis ved et vendepunkt for global økonomi,« sagde professor Rogoff ved Harvard University i hans tale ved mødet.

Advarslen om længerevarende problemer kommer i en tid, hvor investorernes håb vokser for, at Fed kan tøjle den skyhøje inflation uden at forårsage en recession.

Til mødet vendte økonomerne også den tillidskrise, som deres faggruppe lige nu befinder sig i, da de fleste økonomer og deres prognoser ikke forudså den vedvarende og høje inflation, som lige nu hærger verdensøkonomien.

Det har ført til gennemgang af flere af de antagelser om økonomien, som man tidligere har betragtet som retningsgivende i mange år, lyder det også fra mødet.

»Vores historik med at forstå inflation er virkelig, virkelig dårlig. Rækken af mulige veje økonomien kan udvikle sig i løbet af det næste år eller to år er meget, meget bredt,« lyder det fra professor David Romer ved University of California, Berkeley.

Læs også: Aktiechef advarer mod brede kursfald

Læs også: Nordnet om fire danske aktier: Her har FLS gjort det bedst