Henter kommentarer

Ørsted opnår vigtig myndighedsgodkendelse


Den danske energigigant Ørsted har opnået en »vigtig« myndighedsgodkendelse fra det amerikanske indenrigsministerium for deres projekt, Sunrise Wind.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse. 

I samme omgang har Ørsted og og deres partner på projektet, Eversource truffet endelig investeringsbeslutning omkring Sunrise Wind, og dermed vil de nu gå videre med »vigtige anlægsaktiviteter på land,« fremgår det af meddelelsen.

Sunrise Wind forventes at blive USAs største havvindmøllepark, når den er færdig. Den vil kunne producere nok grøn energi til at forsyne næsten 600.000 husstande i New York med strøm. 

Læs også: Novo-udbytte er landet på aktionærernes konti - det mener analytikerne om aktiens fremtid

Læs også: Analytiker om dansk folkeakties fald: Dette frygter investorerne