Henter kommentarer

Ørsted skruer markant op for investeringerne


 
Hvad betyder det at slå markedet?
Vis mere

Energiselskabet Ørsted har onsdag aften bekræftet sit mål om at have opstillet vedvarende energi med en samlet kapacitet på 50 gigawatt, GW, inden udgangen af 2030. Koncernen sætter samtidig højere forventninger til investeringerne i perioden 2023-2030, mens målet for indtjeningen i 2030 øges i forhold til tidligere udmeldinger.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse inden Ørsteds kapitalmarkedsdag torsdag.

Ørsted regner nu med, at den samlede driftsindtjening, EBITDA, for hele koncernen vil ligge i 50-55 mia. kr. i 2030, hvilket vil svare til en gennemsnitlig årlig indtjeningsvækst på 14 pct.

Læs også: Ørsted og Vestas indgår samarbejde

Tilbage i juni 2021, da Ørsted senest meldte langsigtede mål ud, var ambitionen et driftsoverskud på 35-40 mia. kr. i 2027, hvilket i den periode svarede til en årlig indtjeningsvækst i omegnen af 12 pct.

Desuden ses investeringerne frem til 2030 at løbe op i 475 mia. kr., mens der for perioden 2020-2027 er udsigt til investeringer på 380 mia. kr. mod tidligere udmeldte 350 mia. kr.

»I de to år siden den seneste kapitalmarkedsdag i 2021 er hidtil uset politisk medvind fremkommet, så som den transformerende støtte i den amerikanske Inflation Reduction Act og Net Zeo Industry Act i EU. Det resulterende vækstpotentiale for sektoren for vedvarende energi har aldrig været større,« skriver Ørsted.

Afkastet på kapitalen, ROCE, ses samtidig i snit ligge i 14 pct. i 2023-2030. Buddet i juni 2021 var et afkast på 11-12 pct. fra 2020 til 2027, men faktisk er Ørsted "på vej" til at opnå et afkast på 15 pct. om året i netop den periode.

Læs også: Nordnet om dansk aktie: Kan give afkast på 100 pct.

»Ørsted har opnået stærk fremgang i forhold til ambitionerne og målene, der blev fastlagt på den seneste kapitalmarkedsdag i 2021,« hedder det i meddelelsen.

Som ventet nævner Ørsted ikke noget om en mulig kapitalforhøjelse. Selskabets bestyrelse har for tiden ellers en bemyndigelse til at øge kapitalen med 20 pct.

Ørsted bekræfter derimod, at energikoncernen frem til og med 2025 vil øge udbyttet hvert år med en høj encifret procentsats, og den udbyttepolitik forlænges efterfølgende fra 2026 til 2030 med et løfte om en midt-encifret årlig forhøjelse.

Læs også: Sydbank: Det kan mærkes under overfladen

Ørsted vil samtidig satse på at fastholde sin kreditvurdering på niveauet "BBB+/Baa1".

Ørsted har i dag 15,5 gigawatt kapacitet i drift, mens 4,9 gigawatt er under opførelse. Ydermere har koncernen vundet retten til at opføre projekter med kapacitet på 10,6 gigawatt, mens selskabets øvrige udviklingspipeline har potentiale på hele 114 gigawatt.

Energikoncernen fastholder i onsdagens melding sit hidtidige mål om et spænd på 150-300 basispoint mellem det ikke-gearede interne afkast hen over den fulde livscyklus og de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger.

Læs også: Dansk selskab dropper aktiesalg

Læs også: Erfaren investor: Hvis du har behov for det her, er der noget galt med porteføljen

.\˙ MarketWire