Exxon Mobil, USA's største olieselskab, har onsdag annonceret øgede sparemål for at øge indtjeningen, ligesom koncernen har besluttet sig for at forlade sit projekt i Rusland.
Det skriver Bloomberg News.
Exxon Mobil vil nu reducere de strukturelle omkostninger i 2023 med 9 mia. dollar, hvilket er 3 mia. dollar eller 50 pct. mere end tidligere udmeldt.
Oliekæmpen har samtidig besluttet sig for at afhænde sin ejerandel i et russisk udvindingsprojekt Sakhalin-1 til partneren Rosneft. Exxon ejer 30 pct. af feltet.
Exxon Mobil opdaterede efter pandemiens udbrud sin ambitiøse vækstplan, som ville have krævet investeringer for 200 mia. dollar over syv år. En tredjedel af de planlagte investeringer blev skrinlagt, og samtidig gennemførte koncernen sin første store fyringsrunde siden 1980.
Læs også: Giganter sætter Rusland på pause
Læs også: Var truet på livet - nu er banken den bedste til at tjene penge i Danmark
.\˙ MarketWire