Det er ikke mange år siden, at Vestjysk Bank var truet på livet, men nu er banken den bedste til at tjene penge i Danmark. Landets største, Danske Bank, hører derimod til bag i feltet, og selv hvis den når sine finansielle mål, vil den stadig ikke løfte sig meget fra bunden.

Det skriver Finans.

En opgørelse viser, at Vestjysk Bank topper listen over danske pengeinstitutter målt på forrentningen af egenkapitalen med 14,7 pct. i 2021, og havde der ikke været ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med fusionen med Den Jyske Sparekasse var den faktisk på 21,2 pct.

På andenpladsen kom Ringkjøbing Landbobank med 14,6 pct., mens Sparekassen Danmark indtog tredjepladsen med 13,9 pct.

Danske Bank hører omvendt til i den anden ende med blot 7,6 pct. For bare fem år siden kunne banken næsten forrente dobbelt så meget i 13,6 pct. Danmarks største bank har et mål om at forrente egenkapitalen med 8,5-9,0 pct. i 2023. Indfries det mål, ville Danske Bank muligvis passerer Jyske Banks 8,8 pct., men stadig ikke indhente Nykredit Bank, Nordea, Sydbank eller Spar Nord med 10-13 pct.

Læs også: Novo giver stor håndsrækning til Ukraine

Læs også: Oligarkerne er jaget vildt - gigantisk yacht til 4000 millioner beslaglagt

.\˙ MarketWire