Henter kommentarer

Oliepriserne stiger forud for topmøde

Foto: APU GOMES
Vis mere

Oliepriserne stiger forud for mødet mellem landene i OPEC+.

Spørgsmålet er, om deltagerne på det virtuelle møde kan blive enige om en kurs, der forsat vil lægge et låg på udbuddet af olie. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Deltagerne skal 4. juni forhandle om, hvorvidt det lavere udbud på 9,7 mio. tønder olie pr. dag - svarende til 10 pct. af verdensproduktionen - skal fortsætte ind i juli eller august.

Oliepriserne er blevet hamret i bund på grund af COVID-19-nedlukningerne samt den priskrig, der har været imellem Rusland og Saudi-Arabien.

De to lande har været uenige om reduktioner i udbuddet.

Opec+ består af Opecs medlemmer samt en række lande udenfor, herunder Rusland.

Læs også: Er du placeret rigtigt? COVID-19 vil forstærke aktier i megatrend

Læs også: Michelle Nørgaard: Større risiko for tilbagefald - her er 3 modstandsdygtige aktier