Henter kommentarer

OPEC skærer i olieproduktionen


Olieproduktionen skal reduceres med 2 mio. tønder om dagen.

Det er onsdag blevet besluttet af Organisationen af Olieeksporterende Lande, OPEC, og søsterorganisation OPEC+ på et ministermøde i Wien.

Det skriver Finans.

Det sker på trods af flere advarsler fra den amerikanske regering, hvor Joe Biden også kalder afgørelsen for en 'kortsigtet' beslutning.

Læs også: Økonomer: Afskaffelse af topskatten kunne gavne Danmark

Tidligere på Euroinvestor har vi skrevet om, at de økonomiske principper om udbud og efterspørgsel dikterer, at en lavere produktion med en fastholdt efterspørgsel alt andet lige skulle sikre højere oliepriser.

Virkeligheden kan dog blive en anden, vurderer senioranalytiker Ipek Ozkardeskaya fra Swissquote.

»En stor nedskæring i Opec+'s produktion vil ikke nødvendigvis medføre prisstigninger, da ingen bryder sig om at se energipriserne brage i vejret igen,« skriver hun.

De høje energipriser risikerer at presse inflationsforventningerne videre op, der som reaktion vil øge forventningerne til centralbankernes rentestigninger i et forsøg på at dulme prisstigningerne.

Med højere renter stiger risikoen for en økonomisk recession, hvilket dæmper efterspørgslen på energi.

»Derfor kan en stor nedskæring hos Opec+ meget vel give bagslag og medføre gevinsthjemtagning og et fald i oliepriserne i dag,« konkluderer Ipek Ozkardeskaya.

Læs også: 'En destruktiv satan af et pelsdyr': Det er Danske Banks råd til kunderne nu

Læs også: Hvem bliver statsminister? Bookmakere har én klar favorit