Den europæiske chipgigant, ASML, har måttet se til, mens der er blevet længere og længere mellem ordrene i årets tredje kvartal.
ASML har nemlig udgivet regnskab onsdag morgen, hvor det står klart, at ordrene er faldet med 42 pct. i tredje kvartal i forhold til årets andet kvartal. Sammenlagt er der blevet lagt ordrer for 2,8 mia. dollar mellem juli til september, skriver Bloomberg.
Chipgiganten ASML holder til i Holland, og selskabet leverer de maskiner, hvorpå de mest avancerede mikrochip laves. ASMLs kunder er således chipproducenter såsom TSMC og Nvidia.
Hele chipindustrien har været i investorernes søgelys det seneste års tid, fordi der kræves masser af chip til at udbrede kunstig intelligens.
ASMLs regnskab kan være en indikator for, hvordan det går med kunstig intelligens, påpegede Oskar Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank, forud for regnskabet. Strategen har tidligere omtalt selskabet som »den ukendte kronjuvel på det europæiske aktiemarked«.
Det er især den makroøkonomiske situation med høje renter, høj inflation og recessionsfrygt, som påvirker finanserne i ASML, forklarer selskabets topchef Peter Wennink ifølge Bloomberg.
»Det geopolitiske miljø er også vanskeligt fra tid til anden,« tilføjer topchefen.
Selvom ordrebøgerne svinder ind hos ASML, så er der godt gang i salget til Kina. Landet har stået for 46 pct. af ASMLs salg i tredje kvartal, hvilket er en bemærkelsesværdig fremgang.
Chipgiganten har i alt solgt for 6,70 mia. euro i tredje kvartal, hvilket er en tilbagegang på lidt over 3 pct. i forhold til årets andet kvartal.
Også bundlinjen svinder ind til 1,89 mia. euro mod 1,94 mia. euro i andet kvartal.
ASML fastholder sine forventninger til året om et salg på 30 pct. højere end i 2022.
Millionærklubben åbner dørene og inviterer indenfor til et arrangement med nogle af landets skarpe investeringshoveder 26. oktober klokken 17-19. Snakken vil gå på, hvordan man investorer som en »pro« sammen med Nina Movin, CEO i Otto Mønsted, Morten Springborg, temaspecialist hos C Worldwide og Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital. Billetter kan købes på www.euroinvestor.dk/arrangementer
Læs også: Saxo Bank: Disse 3 ting er værd at holde øje med i dag
Læs også: Danske Bank ændrer syn på markedet


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner

Chefanalytiker: Fast rente er billigere, end du tror