Bavarian Nordic har modtaget en lang række ordrer og har opjusteret sin prognose for omsætningen med omkring 1550 mio. kr. siden maj, hvor der blev opdaget smitte med abekopper i en række lande, heriblandt Danmark. Senest har selskabet onsdag modtaget en ordre fra et land i Stillehavsområdet.

Her er et overblik over ordrer og opjusteringer:

19/5: Bavarian skriver, at det har underskrevet en kontrakt med et ikke oplyst europæisk land om levering af koppevaccinen Imvanex i forbindelse med nye tilfælde af abekopper. Forventningerne fastholdes.

Læs også: USA erklærer abekopper for folkesundhedskrise

20/5: Storbritannien oplyser ifølge Reuters, at det har indkøbt flere vacciner mod sygdommen, men ikke hos hvem. Også Spanien har ifølge den spanske avis El Pais købt tusindvis af vaccinedoser. Hvem der skal levere fremgår ikke.

24/5: Tysklands sundhedsminister oplyser ifølge Reuters, at landet har bestilt 40.000 doser vaccine mod abekopper hos Bavarian.

25/5: Bavarian opjusterer forventningerne efter at have modtaget den første større vaccinekontrakt fra et unavngivent land.

30/5: Det svenske medie Dagens Nyheter skriver, at EU planlægger at købe vacciner og medicin mod abekopper.

Læs også: Advarer Bavarian Nordic-investorer: 'Aktien kan vende og falde virkelig meget'

30/5: Bavarian meddeler, at det har indgået yderligere kontrakter med unavngivne lande om levering af koppevaccine. Forventningerne opjusteres.

7/6: Sundhedsministeret vil købe vacciner imod abekopper for 3,9 mio. kr., skriver Ritzau med henvisning til et brev til Folketingets Finansudvalg.

7/6: Bavarian oplyser, at den canadiske sundhedsstyrelse vil købe koppevaccine til en værdi af 56 mio. dollar, eller 390 mio. kr. Der er tale om en femårig kontrakt med leverancer, der ventes indledt i 2023. Derfor fastholdes forventningerne.

10/6: Bavarian meddeler, at den amerikanske stat har lagt en ordre på en halv million doser koppevaccine. Forventningerne opjusteres.

14/6: Bavarian meddeler, at EU har bestilt 110.000 doser koppevaccine. Forventningerne løftes.

1/7: Bavarian modtager en ordre fra de amerikanske myndigheder på yderligere 2,5 mio. doser koppevaccine. Hovedparten skal leveres i 2023, så forventningerne fastholdes.

15/7: Bavarian modtager sin tredje ordre fra de amerikanske myndigheder på lidt over en måned - denne gang på yderligere 2,5 mio. doser koppevaccine. Forventningerne opjusteres.

18/7: En række unavngivne lande har indgået kontrakter om levering af Bavarians koppevaccine. Forventningerne opjusteres.

19/7: Bavarian får en ordre på 1,5 mio. doser koppevaccine fra et land, hvis navn ikke er offentliggjort. Størstedelen af doserne skal først leveres i 2023, og Bavarian beskriver ordrebogen for 2023 som robust.

22/7: En ekspertkomité under de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA - anbefaler at godkende Bavarian Nordics koppevaccine Imvanex til også at dække forebyggelse af abekopper.

23/7: Verdenssundhedsorganisationen (WHO ) erklærer udbruddet af abekopper for en international sundhedskrise.

25/7: EU-Kommissionen følger indstillingen fra EMA og godkender Bavarians koppevaccine til også at omfatte forebyggelse af abekopper.

27/7: Bavarian får grønt lys af myndighederne i USA og Europa til at fremstille koppe- og abekoppevaccine på selskabets fyldefabrik i Danmark til levering i USA og EU.

3/8: Bavarian får en ordre fra et land i Stillehavsområdet på levering af 350.000 doser koppevaccine til levering i 2023.

4/8: De amerikanske sundhedsmyndigheder erklærer udbruddet af abekopper for en folkesundhedskrise.

Bavarians forventninger til 2022:

.\˙ MarketWire