Investorer sender i en lind strøm penge ind i udenlandske investeringsfonde.
Det er i særlig grad gruppen af ETF'er, som har oplevet en rekordstor interesse fra investorernes side. Det skriver Børsen på baggrund af tal fra analysehuset ETFGI. I 2020 strømmede 2250 mia. kr. ind i aktiebaserede ETF-fonde. En ETF er en betegnelse for udenlandske indeksfonde, der er børsnoteret i udlandet.
Det svarer til en stigning på 29 pct. sammenlignet med 2019. Det betød, at ETF'er havde op mod 7736 mia. dollar - svarende til 47.800 mia. kr. - under forvaltning i slutningen af 2020, skriver avisen.
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
»Hver gang vi ser væsentlige begivenheder, som vi oplevede i foråret, så er der en tendens til, at etf-fondene bliver anvendt flittigere. Men jeg tror ikke, nogen havde forventet, at aktiverne under forvaltning ville vokse så kraftigt, som de gjorde i 2020,« lyder det fra stifter og managing partner i ETFGI, Deborah Fuhr, ifølge Børsen.
Opdateres...
Se også: Spændende ETF'er: Her er 3 bud på langsigtet gevinst
Læs også: 3 mulige aktieguldfugle til 2021: 'Den har vi et godt øje til'