Henter kommentarer

Pensionsgigant: Der kan være mange ekstra penge at hente


Når du får et nyt job, gælder det om at gå uden om en særlig pengefælde.

Det påpeger Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension. Danskerne skal være opmærksomme på pensionsordningen, når de får nyt job, forklarer hun.

Rekordmange danskere fik nyt arbejde i årets første seks måneder, men med et nyt job følger der nogle gange også en ny pensionsordning, forklarer Anne-Louise Lindkvist.

Tre ud af fire kunder i Sampension også har en pensionsordning i et andet selskab, oplyser pensionsgiganten.

Hvis man har flere pensionsordninger i forskellige selskaber, går flere af pengene til administration, forklarer Anne-Louise Lindkvist.

»Pensioner flere steder betyder også, at man betaler for at få dem administreret i forskellige selskaber. Her skal man undersøge, om man med fordel kan samle pensionerne et sted. For på den lange bane kan der være mange penge ekstra at hente til pensionstilværelsen, hvis man ikke betaler omkostninger flere steder,« siger Anne-Louise Lindkvist.

I første halvår startede 504.000 danskere i nyt job, hvilket var en stigning på 7,5 pct. i forhold 2021. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ifølge Sampension. Det er det højeste niveau nogensinde.

Læs også: Dansk folkeaktie synker mod dybet – aktionærværdi for milliarder forsvundet

Læs også: Professionel investor: Dette kigger vi på, før vi investerer