Pfizers topchef solgte aktier i selskabet for 5,6 mio. dollar svarende til 35,4 mio. kr. samme dag, som medicinalgiganten annoncerede positive resultater for sin covid-19 vaccine. Det skriver The Guardian.
Nyheden kom mandag og sendte aktiekursen i vejret. Samme dag solgte direktør Albert Bourla 132.508 aktier til en pris på 41,94 dollar per aktie, hvilket svarer til 62 pct. af hans aktier i selskabet. Han opnåede dermed en salgspris, der ligger tæt på toppen mandag på 41,99 dollar.
Pfizer siger dog, at aktien blev solgt via et automatisk system, der blev sat i værk tilbage i august, som betød, at aktierne ville blive solgt ved en given aktiekurs.
Medicinalgiganten Pfizer samarbejder med tyske Biontech om vaccinen, der foreløbigt har vist lovende resultater. Det sendte aktien op med 7,7 pct. mandag, hvor aktien lukkede i 39,2 dollar. Siden er faldet ned til 38,4 dollar.
Læs også: Lars Tvede om markant ændring: De vil storme ud af vækstaktierne
Læs også: Kendt tech-investor forudser 'kortsigtet korrektion'

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner