Staten bør skyde flere penge i SAS for at sikre luftfartsselskabets overlevelse.
Sådan lyder meldingen fra Venstre, skriver Berlingske.
»Løsningen er ikke, at vi lader SAS gå til grunde. Hvordan man så kan strikke det sammen, kommer vi til at drøfte med regeringen,« siger Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen (V) til Berlingske.
Venstres argument er, at en SAS-konkurs vil betyde, at den støtte selskabet fik under pandemien vil være spildt, at dansk erhvervsliv har brug for adgang til verden, og at SAS er meget vigtig for Københavns Lufthavne.
Endnu en statslig finansieret redningspakke til SAS kan dog være i strid med EU's konkurrenceregler, fordi den svenske stat allerede har meldt ud, at den ikke ønsker at kommer med flere penge.
»Når to investorer ejer samme andel, og den ene ikke vil bruge penge, mens den anden vil bruge milliarder, giver det jo anledning til spørgsmål. EU vil nok sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark tænker som investor eller prøver at sikre dansk infrastruktur. Og det kan blive et problem,« kommenterer ekspert i konkurrenceret, EU-ret og statsstøtte, advokat Andreas Christensen fra Horten.
Læs også: Norwegian ånder SAS i nakken: Kan overhale
Læs også: Storbank: Hold dig fra denne type aktier - de er for dyre
.\˙ MarketWire