Henter kommentarer

Populære aktier ramt af korrektion


Selskaber, der beskæftiger sig med kunstig intelligens (AI), har det seneste stykke tid været hotte på aktiemarkedet. 

Og selskaber, der beskæftiger sig med udvikling og produktion af mikrochip, har nydt særlig godt af udviklingen. Men det ser ud til at gå den anden vej for mikrochip-aktierne, skriver Børsen

Avisen fremhæver, at Philadelphia Semiconductor-indekset, som dækker en række af de største selskaber i industrien, er faldet med 11,5 pct. siden toppen i marts. Dermed kan man tale om, at aktierne er ramt ind i en korrektion. 

Læs også: Chefstrateg: Dette kan genstarte aktieopturen

En korrektion på aktiemarkedet er, når der sker et hurtigt fald på mere end 10 pct. fra kurstoppen.

 Tidligere på ugen var den europæiske producent af udstyr til produktion af mikrochip ASML ude med regnskab, og det skuffede investorerne. Aktien faldet 6,6 pct. på dagen. 

Udviklingen bekymrer dog ikke porteføljeforvalter hos Maj Invest Mads Peter Søndergaard, der forvalter en fond med vækstaktier som er investeret i blandt andet Applied Materials og TSMC. Han ser stadig, at mikrochipselskaberne kan vokse: 

»Vores grundholdning er, at det er et område, som har udsigter til strukturel vækst. Der er ikke ret meget, jeg kan være sikker på, men jeg er ret sikker på, at der kommer til at være en ganske markant volumenvækst, der indgår i produkter og datacentre og så videre. Hvis vi anlægger en lidt længere horisont, så tror jeg ikke, der er nogen tvivl om retningen,« siger Mads Peter Søndergaard til Børsen

I sidste uge diskuterede de i Millionærklubben, om det var tid til at hoppe af eller på AI-bølgen. Det kan du høre om i afsnittet nedenfor: