Aktieåret begyndte godt, men coronavirussen har sendt rystelser igennem de finansielle markeder.

Millionærklubbens porteføljeforvalter Lau Svenssen ser her tilbage på, hvordan det er gået ham i januar.

Hvad har været din bedste investering?

»Det har været B&O-aktien. Jeg købte den i kurs 35,26 kroner, og solgte den igen til 44,37 kroner. Jeg købte dagen før regnskabet. De havde lavet profit warning inden da, og jeg tænkte, at medmindre det hele går i opløsning, så må alle de negative ting være losset af, så burde aktien stige, når folk fik set regnskabet« udtaler Lau Svenssen.

Det sker med henvisning til, at aktien i den danske elektronikkoncern har været presset, fordi selskabet i december kom med sin fjerde nedjustering inden for blot 12 måneder.

Hvad har så været din værste aktie?

»Det har været en tank-aktie, Tsakos, som jeg købte i 4,40 dollar. Jeg havde temmelig mange, som jeg købte i januar, men jeg solgte i 3,22, fordi vi (porteføljeforvalterne i Millionærklubben, red.) rykker porteføljen over hos Saxo Bank,« udtaler Lau Svenssen.

Han regner dog med at købe aktien tilbage i det græske tanksskibsrederi, fordi han satser på, at fragtraterne stiger.

Hvis du vil høre mere om tank-aktier med kurspotentiale, kan du høre med, da Milllionærklubben havde besøg af investeringsøkonom Per Hansen.

Her kan du læse, hvad Millionærklubbens porteføljeforvalter Mads Christiansens bedste aktie har været i januar.

Læs også: Aktiestrateg: Disse aktier har potentiale efter de sidste par dage

Læs også: Investeringsøkonom: Disse to aktier har potentiale

Læs også: Ekspert: Det har været min bedste investering i januar