Henter kommentarer

| Opdateret

Privatinvestor om ny nedtur: Det her skal du passe på

Du kan gå glip af meget, hvis du ikke kan time market, advarer Mads Christiansen.
Du kan gå glip af meget, hvis du ikke kan time market, advarer Mads Christiansen. Foto: CARL DE SOUZA
Vis mere

Det amerikanske og globale aktiemarked er steget kraftigt, efter de massive fald tidligere på året.

Det har fået flere til at advare om, at vi står over for et nyt fald på aktiemarkedet, fordi markedet ikke afspejler den alvorlige økonomiske situation, som verden befinder sig i. Det har aktiestrateg Peter Garnry fra Saxo Bank blandt andet argumenteret for her.

Men inden du hopper ud af markedet af frygt, bør du se dig selv i øjnene, lyder det fra Mads Christiansen, der er porteføljeforvalter i Millionærklubben fredag.

Han mener, at private investorer skal passe på med at blive fanget på det forkerte ben. Det sker blandt andet med henvisning til aktiestrateg Peter Garnry og den svære kunst at kunne time dine køb helt rigtigt.

»Man skal gøre sig det klart, at han kan godt positionere sig til, at markedet skal ned, fordi han er rigtig god til at se, om han har taget fejl, men også til at finde ud af, hvornår han skal tage gevinsten ud fra sin position,« forklarer Mads Christiansen.

»Så hvis man sælger nu, fordi man tænker, at det lyder rigtig, at markedet skal ned, så skal man også se sig selv i øjnene og tænke 'Er jeg også god til at finde ud af, hvornår vi skal den anden vej. Kan jeg finde ud af det uden at få råd af en ekspert.' Hvis man ikke kan det, går man hurtig glip af en potentiel gevinst, og man risikerer at sidde uden for en bevægelse opad, som Peter Garnry ville være hoppet på,« forklarer Mads Christiansen.

»Jeg råder derfor andre til at være lang i markedet, og simpelthen ikke spille med i spillet om, hvorvidt markedet skal op eller ned, fordi vi taber notorisk penge på det,«

Millionærklubbens vært, Bodil Gantzel, har også skrevet om market timing. Det kan du læse om her.

Læs også: Aktiestrateg advarer: Derfor skal aktiemarkedet ned

Læs også: Analysechef: Melding fra Lufthansa bekræfter industriens kollaps