Henter kommentarer

Aktiestrateg advarer: Derfor skal aktiemarkedet ned

Meget taler for at aktiemarkedet burde opleve et fald, for aktierne i USA og globalt handler på nogle niveauer, vi ikke plejer at se i andre recessioner, lyder det.
Meget taler for at aktiemarkedet burde opleve et fald, for aktierne i USA og globalt handler på nogle niveauer, vi ikke plejer at se i andre recessioner, lyder det. Foto: VALERY HACHE
Vis mere

Der er udsigt til, at aktiemarkedet skal nedad igen.

Det udtaler aktiestrateg Peter Garnry fra Saxo Bank i Millionærklubben.

»I Saxo Bank er vi ret enige om, at aktiemarkedet ikke reflektere den underliggende virkelighed, og den realitet der er, nemlig at det kommer til at tage mange år, før vi er tilbage på de indtjeningsniveauer, som vi så i fjerde kvartal 2019,« udtaler han.

Til sammenligning tog det i forbindelse med finanskrisen fire år og et kvartal at komme tilbage i indtjening pr. aktie i S&P 500-indekset i nominelle termer fra andet kvartal i 2007 - vi var helt inde i 2011, før vi var tilbage, forklarer han.

Læs også: Ugens aktie: Olieprisen dominerer fragtmarkedet for store tankskibe

Et marked, der i langt højere grad afspejler virkeligheden, finder man ifølge Saxo Bank i markedet for udbytte-futures, som er et marked, hvor folk 'vædder på', hvad udbyttet vil være i år, næste år og ude i fremtiden.

Her indpriser markedet, at udbyttet i S&P 500 vil være ned med 33 pct. næste år, og at det vil tage op til syv år, før vi er tilbage til de udbytte niveauer, som vi havde sidste år, forklarer aktiestrategen.

»Jeg tror meget mere på et futures-marked, hvor der er penge på spil, end på aktieanalytikere, der ikke har særlig meget risiko ved at komme med estimater til venstre og til højre for, hvor indtjeningen og andet. skal være,« udtaler han.

»Hvis du kigger på forventningerne, der er på det marked, så handler aktiemarkedet i USA og globalt til nogle værdiansættelesniveauer langt over det, som vi normalt ser i recessioner, og faktisk på niveauer som om, at det var et buldrende økonomisk marked. Det giver ingen mening for os,« udtaler Peter Garnry.

Med udgangspunkt i at udbytte-futures er nogenlunde rigtig, burde vi opleve et fald i S&P 500-indekset tll omkring 2400, forklarer han.

Læs også: 3 aktier med kurspotentiale: 'Aktien er virkelig interessant'

Læs også: Value-aktiechef: Disse aktier har vi købt