I øjeblikket står rederne stærkt, da der mangler lagerkapacitet til den billige olie. Lave oliepriser redder derfor tankskibene fra den forestående reduktion af eksporten fra OPEC og Rusland. Den største udfordring er dog nedgangen i olieforbruget pga. corona-krisen, og det kan ramme tankmarkedet med en forsinkelse i tredje kvartal. Lau Svenssen ser her nærmere på rederiet Frontline.
Råoliemarkedet er gået helt agurk. Det er imidlertid vigtigt at forstå strukturen i forløbet, og der ser ud til at være en dybere sammenhæng med tidens generelle økonomiske forhold. Olieprisen kollapsede på den amerikanske WTI-kontrakt, og det har skubbet de ”rigtige” oliepriser ned mod 10-20 USD fra 20-30 USD.
Pointen er, at det sandsynligvis blev udløst af alt for stort omfang af finansiel spekulation i oliekontrakter (futures mv.) set i forhold til det rigtige markeds størrelse. Kort fortalt: en bølge af spekulation var sat i gang ud fra udsigt til en (delvis) genrejsning af prisen på råolie efter halveringen fra 50 USD til 20-30 USD, hvor en ny aftale mellem OPEC og Rusland om nedskæring i eksporten underbyggede denne hypotese. Omfanget har været ekstremt stort.
Realiteternes verden melder sig dog, når de finansielle aftaler en måned før udløb skifter over til at indebære faktisk levering. Køberen ønsker jo slet ikke at modtage olien, men satser bare på at prisen vil stige, og planen var at sælge den igen. En økonomisk klemme, eller et absurd 'teknisk uheld'?
For mange rodløse penge jager afkast
Det dybere perspektiv er værd at tænke over. Forløbet må nemlig også ses som en advarsel om de generelle markedsforhold i de gamle Vestlande. Siden 2008 er der ophobet en enorm likviditet som følge af lempelig pengepolitik. De rentefri penge har ikke sparket gang i sund vækst, som idéen ellers var - kun delvis i form af stigende boligpriser, der har startet projekter med dyrt nybyggeri (og dermed risiko).
I stedet øges interessen for at placere penge hos professionelle forvaltere for at opnå et afkast. De har lettere ved at vælge forskellige satsninger end folk selv. De betales jo for opgaven - men risikoen er ikke deres, men kundens. Formentlig ligger en del af forklaringen på 'overspekulationen' i råolie i denne struktur. Der er for mange rodløse penge, som jager afkast.
Men hvad kan der så indtræffe andre steder, når for mange finanspenge jager for få sunde aktiver? Det er tidens problem. Omfanget øges nu med corona-støttepakker i megastørrelse, som lanceres af panikramte politikere, som bare søger at udvise handlekraft. Verden er ramt af hård søgang og langt fra ligevægt eller normale forhold.
Turbulens rammer rederier
Rederier med tankskibe påvirkes også af de turbulente forhold. Frem til oktober lå fragtraterne på niveau med de rene driftsudgifter, der er ca. 11.000 USD i døgnet for de største VLCC’ere ('supertankere' på 300.000 TDW). Til sammenligning har et almindeligt skib på 40-100.000 TDW en udgift på 7.000-8.000 USD. Overhead cost-beløbet udgør ekstra ca. 1.000 USD. Resten (EBITDA) går til afskrivninger, renter og overskud.
Gennemslaget i overskuddet (EBT) er derfor næsten 100 pct. ved ratestigninger over det punkt, hvor udgifterne er dækket. Ekstra penge ryger lige ned på bundlinjen, og den givtige situation oplever tankrederierne i øjeblikket. Q4/2019 var godt efter Q1-3 nede på nulpunktet. Q1/2020 har haft markant højere fragtrater, og Q2 tegner til en yderligere forbedring. Stortankere er hele tiden i gang med opgaver en måned frem, så tallene for maj måned kendes allerede nu i grove træk.
Efter en række dårlige år sejler næsten alle skibe i spotmarkedet eller til variable rater. Få olieselskaber har egne skibe, mens nogle olielande (og Kina) ejer tankskibe. Rederierne får derfor straks gavn af de stærkt stigende fragtrater. De svinger imidlertid helt vildt. Toppriser omtales altid, og p.t. er rekorderne rundt 200.000 USD i døgnet.
Et mere reelt tal til at bedømme niveauet er timecharter 2-3 år frem, og det giver 40.000-50.000 USD i døgnet. En ny VLCC’er til 95 mio. USD er dermed betalt hjem på 7 år, men spotraten kan klare det i løbet af kun 1,4 år. Euforien kan desværre hurtigt ændre sig.
Redere med gode nerver og dybe lommer foretrækker det stærke spotmarked. Et eksempel blandt de største er Frontline (Kode: FRO; børskurs: 117 NOK) med ca.70 skibe og 13 mio. TDW i lastevne. Gennemsnitsalderen på 4 år er lav.
Skibsreder John Frederiksen er hovedaktionær. Han er berømt for sin tæft for tankfart og 'Big Business'-aftaler. Som aktie er Frontline derfor mere ombejlet af investorerne end andre rederier, og børskursen er relativt målt lidt højere.
I øjeblikket står rederne stærkt, da der mangler lagerkapacitet til den billige olie. Lave oliepriser redder derfor tankskibene fra den forestående reduktion af eksporten fra OPEC og Rusland. Den største udfordring er dog nedgangen i olieforbruget pga. corona-krisen, og det kan ramme tankmarkedet med en forsinkelse i tredje kvartal. Stortanksegmentet er spændende og samtidig risikofyldt.
Styrker
Skibene er topmoderne og fokuseret på de tre største typer (300.000, 175.000, 110.000 TDW). Fornyelsen og udvidelsen af flåden er næsten færdig, og dermed kan man med fuld styrke udnytte det stærke fragtmarked. Scrubbers, der muliggør brug af billig fuel, installeres bredt. Ledelsen opererer dygtigt og risikobevidst i spotmarkedet. Man er også klar til at slå til i tide ved at indgå store, lange aftaler. Der føres en aktiv linje for beslutninger om køb/salg af skibe.
Svagheder
Følsomheden er høj over for spotmarkedets udsving i fragtraterne. Markedets rater afhænger primært af olieforbruget. Her vil der på langt sigt fremkomme et skift væk fra olie, og toppen forventes nået i 2025. Anvendelse som lagerskibe er til størst gavn for ældre skibe, og skrotning udskydes derfor.
Muligheder
Længere rejser og politisk dirigeret handel (f.eks. eksport fra USA til Kina) øger transportarbejdet (tonmil eller skibsdage). Lageropgaver baseret på prisforskelle og spekulation i prisstigninger på råolie binder pt. tankskibene ekstra meget. Det skyldes også overfyldte lagre på land. En langsom stigning i olieprisen vil forlænge tiden med dette ekstra behov for lagre på tankskibe.
Trusler
Worst case er en situation med en permanent og markant nedgang i olieforbruget, når corona-krisen er overstået. Dermed kan der opstå en modsat situation med overkapacitet. Et hurtigt ryk opad for olieprisen til et nyt holdbart niveau (gæt: over 35 USD) vil udløse afvikling af lagre på tankskibe.
Lau Svenssen ejer aktier i Frontline og en række andre rederier. Hver uge bringer vi en fundamental analyse af en aktie i samarbejde med Aktieinfo. Analysen udarbejdes af John Stihøj, som har mangeårig erfaring fra den finansielle sektor, og Lau Svenssen, kendt fra bl.a. Millionærklubben hos Euroinvestor. Lau Svenssen har beskæftiget sig med aktieanalyse siden 1978. Du kan lytte til Millionærklubben her.
Læs også: 3 aktier med kurspotentiale: 'Aktien er virkelig interessant''
Læs også: Ugens aktie: Norden ser optimistisk på 2020
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
