En professor fra CBS forudser, at kontanterne vil være så godt som forsvundet indenfor de næste fem år.
Udmeldingen kommer ovenpå, at Finans Danmark har meldt, at man ønsker, at færre butikker skal være forpligtiget til at tage imod danskernes pengesedler og mønter. Det skriver Finans.
Det er dog ikke nødvendigt, da udviklingen vil udrydde kontanterne indenfor kort tid ifølge professor i digitalisering ved Copenhagen Business School Jan Damsgaard.
»Der er stadig folk, der foretrækker kontanterne. Men det bliver gradvist så besværligt og uinteressant at bruge dem, at de forsvinder i løbet af fem års tid. Især hvis pligten til at tage imod kontanter i butikker fjernes,« siger Jan Damsgaard ifølge Finans.
I dag er det kun mellem 10 og 12 pct. af handler i fysiske butikker, hvor der bruges kontanter.
Læs også: Ny amerikansk bank vakler – nede 82 pct.
Læs også: Godt nyt fra sommerhusmarkedet: 'Chokket er rystet af'
