Henter kommentarer

Råvareekspert: 'Mine-aktier kan tidoble i pris'


Kobber er et af flere afgørende metaller, hvis verden skal køre på vedvarende energi. Derfor vil flere kobbermineselskaber med store sandsynlighed stå med bugnende ordrebøger i takt med tiden går og flere politiske mål for at gøre verden mere bæredygtig skal indfries.

Det skriver Børsen, der har talt med Bjarne Schieldrop, råvareanalytiker i SEB.

»Man kommer ikke uden om, at der skal bruges mineselskaber, og vi ser ofte, når der kommer et stort rally, at så kan mineaktierne 10-doble i pris. Får vi en fordobling i cashflowet de næste 10 år, vil det hurtigt afspejles i værdisætningen af aktierne, og så kan aktierne som sagt tidoble i kursværdi.«

Udover at købe aktier i enkelte selskaber, er det også muligt at købe en etf som den børsnoterede investeringsfond Global X Copper Minners. Man kan også handle direkte i råvaremarkedet.

Læs også: Analytiker: Danske grønne darlings oplever stemningsskifte

Læs også: Derfor tror Danske Bank på europæisk optur i 2021