Der er kommet en fornyet tro på europæiske aktier.
Det er budskabet fra Danske Bank, som vurderer, at de hårdtprøvede europæiske aktier har gode forudsætninger for at kunne hamle op med amerikanske aktier i 2021. Det påpeger investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen i kølvandet på, at banken har hævet europæiske aktier til neutralt. Det kommer oven på et år, hvor USA har oplevet et betydeligt højere afkast end Europa, lyder det.
Læs også: 3 aktier Teknisk Set: 'Aktien ser interessant ud'
»Vi bliver mere og mere cyklisk i vores eksponering. Derfor skal porteføljen drejes, så den ikke er så tungt eksponeret mod amerikanske aktier. Vi fastholder vores small og mid-cap i USA; mens vi bredt set tror på Europa. Vi tror især på den industrielle del af det europæiske aktiemarked,« fortæller senior investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen over for Euroinvestor.
Vi taler om en gruppe af aktier, der – målt på MSCI Europe – har oplevet en stigning på blot 7,4 pct. siden begyndelsen af 2020 og frem til nu. Til sammenligning er det brede, amerikanske S&P 500-indeks steget 23,6 procent, mens de globale aktier – målt på MSCI World – er steget 21 pct. MSCI Emerging Markets-indekset er omvendt steget 29 pct.
»Hvis vi troede, at det var lige nu, at toget kørte, så havde vi valgt en overvægt af europæiske aktier, men risikoen for nye udfordringer på grund af corona-mutationer, og risikoen for for hurtigt stigende renter gør, at vi kun har en neutral vægtning,« uddyber Lars Skovgaard Andersen.
Der er dog flere årsager til, at man ser mere positivt på europæiske aktier, lyder det fra banken:
Læs også: Scor ekstra gevinst på 11.000 kr.: Invester i ETF'er på aktiesparekonto
»Europa er den region, der har lidt mest under restriktioner og nedlukninger som følge af coronavirussen, og dermed har Europa ekstra meget at vinde ved en normalisering, nu hvor vaccinerne gradvist bliver rullet ud,«
»Vi forventer et økonomisk opsving i 2021, som især vil være positivt for cykliske sektorer som for eksempel industri og råvarer, der typisk performer bedst i økonomiske opgangstider – og cykliske aktier udgør en markant større andel af aktiemarkedet i Europa end i USA,« lyder uddybningen fra Danske Bank.
Lars Skovgaard Andersen understreger, at selv om investorer skal holde øje med cykliske aktier, så ser Danske Bank stadig et attraktivt afkastpotentiale i den amerikanske IT-sektor. Det er dog en helt anden del af verden, som Danske Bank har de største forventninger til.
»Selvom vi er blevet mere positive på europæiske aktier, ser vi det største afkastpotentiale i emerging markets-aktier, som nu er eneste region med overvægt i vores rådgivningsporteføljer,« lyder det fra Danske Bank.
Se listen: 30 spændende grønne aktier
Læs også: Vil du investere dine feriepenge? 5 bud på hvor, du kan sætte dem

Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver















