Bilkæmpen Renault leverer en omsætning på 12,5 mia. euro i første kvartal, hvilket er bedre end analytikerne i de store finanshuse havde regnet med. 

Det er stigning på 8,8 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, viser tallene fra Renault, der vanen tror i første kvartal har fremlagt tal for omsætningen og fra ordrebogen. 

Fremgangen skyldtes især en god vækst i det franske selskabs finansielle tjenester, som udlignede et fald i salget af biler fra det billigere Dacia-bilmærke, skriver Bloomberg News.

Dacia-mærket solgte 3,3 pct. færre biler i kvartalet. Det skyldtes især problemer med logistik og dårligt vejr ved Gibraltarstrædet, som forsinkede leverancerne. 

Desuden pressede hård konkurrence fra rivaler som Stellantis Dacias salg. Renault meddelte dog torsdag, at Dacia begyndte at komme sig i marts og forventes at få gavn af en stor mængde bestillinger fremover.

Læs også: Danske Bank ryster posen: Åbner for populært lån

Trods udfordringerne holder Renault fast i sin forventning om en driftsmargin på omkring 5,5 pct. for hele året. Driftsmarginen er interessant, fordi den fortæller, hvor stor en del af omsætningen der bliver til overskud fra driften. 

Renault forklarer optimismen med mange bestillinger og et markant højere salg af elbiler. Topchef Francois Provost, der startede i juli, har ikke desto mindre brugt sine første måneder på at lave flere store ændringer. 

Han har blandt andet stoppet planerne for forretningsenheden 'Ampere', som er en afdeling for software og elbiler, som tidligere skulle have været børsnoteret for sig selv. Det er en delvis reaktion på, at elbiler ikke sælger så hurtigt i Europa som forventet, skriver finansmediet. 

Francois Provost har også bremset visse investeringer i Dacia, trukket Renault ud af udholdenheds-racerløb og lukket flere tjenester inden for transport, og med andre ord lagt en ny kurs for Renault, der har oplevet, at aktiekursen er faldet 30 pct. på 12 måneder.

Læs også: Meta overvåger medarbejderes aktivitet for at træne AI – råder til at undgå personligt arbejde på computere

Millionærklubben

Der er masser af forskellige input til markederne denne onsdag formiddag. Et friskt regnskab fra Nordea er landet fra morgenstunden, mens der i aften lander friske tal fra softwarekæmpen ServiceNow og tech-kometen Tesla. Vi kigger på tallene og varmer op til de friske meldinger i dagens podcast. Derudover blev våbenhvilen mellem Iran og USA forlænget på ubestemt tid - også selvom Iranerne her til morgen har angrebet et containerskib, og der ikke er udsigt til nye møder mellem parterne. Panelet diskuterer, hvad der er op og ned på situationen - og hvor det efterlader investorerne. Endelig vender vi hvad der skete under tirsdagens høring af præsident Trumps valg som den kommende centralbankchef i USA, Kevin Warsh. Med i studiet er aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og chefstrateg i Sterna Capital Partners Mikael Olai Milhøj. Anders Haulund Vollesen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank er med på en telefon. Vært: Adam Geil