Danske aktier er særligt udsatte, hvis den tiårige amerikanske statsrente igen skyder i vejret, som den gjorde i starten af året.
Det skriver Børsen, der blandt andet har talt med Philip Jagd, aktiechef i Sampension.
»Rentesnakken er forstummet, fordi renterne er faldet, uden mange havde set det komme. Men det sker næsten altid efter et ryk opad, at du får en konsolideringsfase som nu. Jeg tænker, at vi står over for et par år med højere renter, hvor pengepolitikken bliver gradvist normaliseret, og renterne kan trække højere, i takt med at verden kommer tilbage til normal efter corona,« siger han til avisen.
Han peger blandt andet på de to danske C25-aktier Ørsted og Coloplast, som rentefølsomme aktier.
Læs også: Danske Bank i ny analyse: Her fortsætter børsfesten
Læs også: 'En af de mest lovende og spændende aktier, jeg har set i 13 år'
