Væksten har været robust hos Rockwool på trods af stigende energipriser som følge af krigen i Mellemøsten.

Stenuldskæmpen, der bruger store mængder energi i sin produktion, forventer fortsat, at priserne vil forblive høje, og det samme vil gøre sig gældende for råvarer.

Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal.

Regningen bliver dog sendt videre til kunderne, og det Rockwool gentager samtidig de opjusterede forventninger fra den 11. maj, som du kan læse mere om her.

Omsætningen lander på 906 mio. euro, hvilket er en smule over analytikernes forventning, der lød på 895,3 mio. euro.

Til gengæld skuffer indtjeningen pr. aktie før særlige poster, der lander på et tab på 0,4 euro pr. aktie. Her havde analytikerne ventet en indtjening på 0,46 euro.

Driftsresultatet lander på 120 mio. euro, hvilket også er en skuffelse for analytikerne, der havde sat næsen op efter et resultat på 128,7 mio. euro.

Rockwool har været inde i en turbulent periode, hvor højere energi- og råvarepriser har presset selskabet.

»Vi fortsætter med at håndtere konsekvenserne af den igangværende geopolitiske turbulens godt og opnåede en modstandsdygtig omsætningsvækst i første kvartal,« udtaler topchef Jes Munk Hansen.

»Vi forbliver optimistiske om fremtiden og vil fortsætte med at investere i kapacitetsudvidelse og elektrificering, herunder det nylige opkøb i Ungarn,« uddyber han.

Rockwool har tidligere på måneden annonceret, at man vil købe Ravagos ungarske produktionsfaciliteter til stenuld. En aftale, der ventes at komme i hus i fjerde kvartal.

Læs også: Trump køber aktier i Novos ærkerival

Læs også: Kæmpe børsnotering på vej: Nu kan investorer købe sig ind i 'skjult' dansk milliard-maskine

Millionærklubben

De kunne - næsten - gå på vandet med fremdrift i forretningen og udsigt til nye blockbuster-muligheder inden for fedmemedicin. Men var de overhovedet gearet til den enorme succes, der så ud til at vente lige om hjørnet? Millionærklubben ser på udviklingen i ét af Danmarks mest profilerede selskaber, Novo Nordisk, sammen med den internationale ledelsesekspert Tune Hein. I et længere forløb var han med til at sætte retningen for ledelse i selskabet - en tid, der bragte både indsigter og læring med sig, som han deler i sin nyeste bog, “Inside Wegovy - Læringen fra Novo Nordisks vilde vækstrejse”. I studiet ser chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg på dagens aktieåbning og tjekker aktuelle regnskabstal fra bl.a. Matas. Vært: Bodil Johanne Gantzel

SÆRARRANGEMENT, Millionærklubben Eksklusiv: Investeringstendenser – sådan finder du morgendagens vinderaktier
Det kan være svært at finde gode investeringsmuligheder lige nu, men der er dog visse holdepunkter, du kan læne dig op ad, hvis du vil blive klogere på fremtidens lukrative investeringsmuligheder. Torsdag den 28. maj stiller Millionærklubbens faste ekspertpanel op til debat og giver gode råd om dét at finde interessante investeringstemaer og konkrete aktier til porteføljen. Hør bl.a., hvordan de hver især bliver inspireret og “finder” gode aktier, og få tips og gode råd om alt lige fra risiko til tidshorisonter og balance i porteføljen.
Alt det og meget mere kan du blive klogere på denne aften, hvor nogle af branchens mest interessante personligheder får lov at give deres besyv med. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer