Rockwool opjusterer forventningerne til 2026 - investorerne sender aktien ned


Isoleringsproducenten Rockwool opjusterer forventningerne til 2026.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra selskabet med foreløbige resultater for andet kvartal af 2026, der onsdag formiddag er blevet offentliggjort.
Omsætningsvæksten forventes nu at lande mellem 5-7 pct. fra tidligere 3-6 pct. i 2026.
Investeringsniveauet forventes at blive omkring 750 mio. euro eksklusive opkøb fra tidligere omkring 700 mio. euro.
»Efter en rekordhøj omsætning i andet kvartal 2026 drevet af volumenvækst forventer vi, at den bredt funderede aktivitetsstigning fortsætter i andet halvår 2026,« fremgår det af meddelelsen.
Læs også: Kæmpe nedtur for B&O: Ny højttaler sælger stadig for lidt
Rockwool kan derudover berette om et andet kvartal af 2026, som bød på en rekordomsætning på 1.000 mio. euro, hvor analytikerne havde forventet 948 mio. euro, ifølge estimater på Bloomberg.
Driftsresultatet målt på EBIT var i andet kvartal på 129 mio. euro, hvor analytikerne havde ventet 132 mio. euro.
Investorerne er ikke rigtig imponeret over opjusteringen fra Rockwool, og sender aktien ned med 4 pct. kort efter annonceringen.
Rockwool offentliggør de fulde resultater for andet kvartal og første halvår 2026 senere onsdag, fremgår det af meddelelsen.
Rockwool-aktien er faldet med 27 pct. det seneste år.
Læs også: Rockwool opjusterer forventningerne til 2026 - investorerne sender aktien ned
Læs også: Dansk rigmand tjener styrtende på amerikanske aktier: Her er hans største positioner
Millionærklubben Eksklusiv: Investeringsmuligheder for resten af 2026 - hvilken vej blæser de finansielle vinde?
Første halvår af 2026 har budt på både markante kursstigninger og uventede tilbageslag, der gjorde det vanskeligt at finde en entydig retning på aktiemarkederne. Men alt det er som bekendt fortid. Hvad vigtigere er for enhver investor med respekt for sig selv, er naturligvis fremtiden.
Så hvad kan vi forvente af resten af 2026? Hvilke tendenser ser ud til at kunne præge halvåret, og hvilke investeringstemaer optager de globale investorer lige nu og i fremtiden? Alt dette er til debat denne aften med nogle af branchens skarpeste profiler, der til daglig analyserer globale finansmarkeder, vurderer forskellige scenarier og omsætter forventninger til konkrete investeringsbeslutninger.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Henrik Drusebjerg, direktør og stifter af Drusebjerg Zabel ApS
Otto Friedrichsen, viceinvesteringsdirektør i Formuepleje
Lars Persson, teknisk analytiker i Aktierådet
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer