Bryggerikæmpen Royal Unibrew sendes ned med mere end 8 pct. kort efter dagens handel er skudt i gang.

Det sker efter at selskabet har fremlagt friske regnskabstal for årets andet kvartal.

Spørger man Haider Anjum, senioranalytiker i Jyske Bank, der følger det danske bryggeri tæt, er kursfaldet overgjort.

- Regnskabet var neutralt til svagt negativt, men langt fra så negativt, som markedet sender aktien ned med, lyder det fra ham i en kommentar.

At aktien alligevel dykker markant, kan ifølge Haider Anjum skyldes den svagere end ventede indtjening i kvartalet, hvor EBIT endte 2,9 pct. lavere end konsensusforventningerne.

- Mens vi havde ventet, at Royal Unibrew ville fastholde 2026-guidance om en organisk EBIT-vækst på 6-10 pct., var der imidlertid flere investorer, der havde spejdet efter en oppræcisering, som ikke er kommet, hvilket skuffer, uddyber Haider Anjum, som tilføjer:

- Markedet er i forvejen meget lunkne ved Unibrew efter tabet af PepsiCo-kontrakten, så selv de mindste skuffelser bliver straffet.

Dyk ned i regnskabet her.