Royal Unibrew får klø: Økonom kalder det 'meget hård kursrøffel'


Det er en meget hård kursreaktion, der tirsdag morgen har ramt aktien i den danske bryggerikæmpe Royal Unibrew.
Det mener Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.
- Det er en meget hård kursrøffel, som investorerne giver, siger han i en kommentar.
- Tallene og regnskabet indeholdt både godt og skidt, men investorerne fokuserer formentlig på "2029" hvilket på den ene side er forståeligt set i forhold til den kursnedsabling der kom efter udløb af Pepsikontrakt, men på den anden side er det også absolut set mærkeligt, tilføjer han.
Ifølge Per Hansen var regnskabet, som selskabet fremlagde sent mandag, 'overordnet som forventet'.
At aktien dykker alligevel kan ifølge Per Hansen skyldes, at investorerne gerne vil se et nyt partnerskab til afløsning af Pepsi - en aftale som Royal Unibrew mister om et par år.
Læs også: Investeringsdirektør undrer sig over investorerne
Derudover vil investorerne formentligt også gerne se, at selskabet brygger på en Faxe Cola, der skal supplere Royal Unibrews store succes med Faxe Kondi, som der nu sættes ekstra tryk på for at blive en succes i Norge.
- Partnerskaber og colaen kom ikke og derfor falder aktien noget ekstra. Der er stadig lang tid til 2029. Masser af tid til at lave værdiskabende partnerskaber, men investorerne har ikke tid til at vente, forklarer Per Hansen.
Han hæfter sig også ved, at Royal Unibrew i forbindelse med regnskabet afslørede nye planer om et aktietilbagekøbsprogram på 300 mio. kr.
Det bringer det samlede aktietilbagekøb op på 1 mia. kr. i år - men det lader det til, at investorerne ikke har bemærket, påpeger Per Hansen.
- Investorerne køber en aktie, som de håber stiger i morgen og sælger tilsvarende en som de frygter falder i morgen. Det gælder også i det her tilfælde, siger investeringsøkonomen.
Læs også: Danske Bank-strateg: Sådan ville han investere 100.000 kr. nu
Læs også: ECB i markant advarsel: Ekstrem AI-børsfest risikerer at udløse stor aktienedtur
Millionærklubben Eksklusiv: Investeringsmuligheder for resten af 2026 - hvilken vej blæser de finansielle vinde?
Første halvår af 2026 har budt på både markante kursstigninger og uventede tilbageslag, der gjorde det vanskeligt at finde en entydig retning på aktiemarkederne. Men alt det er som bekendt fortid. Hvad vigtigere er for enhver investor med respekt for sig selv, er naturligvis fremtiden.
Så hvad kan vi forvente af resten af 2026? Hvilke tendenser ser ud til at kunne præge halvåret, og hvilke investeringstemaer optager de globale investorer lige nu og i fremtiden? Alt dette er til debat denne aften med nogle af branchens skarpeste profiler, der til daglig analyserer globale finansmarkeder, vurderer forskellige scenarier og omsætter forventninger til konkrete investeringsbeslutninger.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Henrik Drusebjerg, direktør og stifter af Drusebjerg Zabel ApS
Otto Friedrichsen, viceinvesteringsdirektør i Formuepleje
Lars Persson, teknisk analytiker i Aktierådet
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer