AstraZeneca-aktien falder 5,1 pct. efter oplysninger om, at selskabet har undersøgt muligheden for at opkøbe amerikanske Bristol-Myers. Markedet reagerer med skepsis på planerne om den potentielt største handel nogensinde i medicinalsektoren.

AstraZeneca er under markant pres og falder 5,1 pct. Reaktionen kommer oven på meldinger om, at medicinalgiganten har undersøgt mulighederne for et opkøb af amerikanske Bristol-Myers, bemærker AL Sydbank i en kommentar.

Ifølge oplysninger fra Bloomberg har de to selskaber haft indledende drøftelser om en mulig sammenlægning. Bliver handlen gennemført, vil der være tale om den potentielt største handel nogensinde i medicinalsektoren.

Læs også: AI-udsalget er overstået: Morgan Stanley forudser stort skifte på aktiemarkedet

Markedet tager imod nyheden med udbredt skepsis. Flere analytikere sætter direkte spørgsmålstegn ved den strategiske logik i en så stor transaktion.

Tvivlen skyldes blandt andet, at AstraZeneca i forvejen leverer en stærk organisk vækst og fortsat er godt på vej mod sit mål om at nå en omsætning på 80 mia. USD i 2030.

Hvis fusionen mod forventning bliver til virkelighed, vil det ændre styrkeforholdet i branchen. Et sammenlagt AstraZeneca og Bristol-Myers vil skabe verdens største medicinalselskab med en samlet årlig omsætning på omkring 107 mia. dollar.

Læs også: Økonom om Novo: Aktien kan falde om få dage

Læs også: Stort finanshus i markant kursskifte: Opgraderer gigant direkte til køb

Millionærklubben

Det har længe været indlysende, at amerikansk økonomi hviler på et fundament af enorm gæld. Men hvad sker der, hvis den gæld udsættes for yderligere pres af den måske allerstørste kreditor, Japan? Millionærklubben debatterer de seneste dages udvikling i USD/YEN og amerikanske renter sammen med økonom Frank Hvid og undersøger, hvilken betydning det kan få for japanske og globale finansmarkeder i det hele taget. I studiet sætter Lars Persson og Michelle Nørgaard fokus på seneste udvikling i Novo-aktien og ser på muligheder i det aktuelle marked. Vært: Bodil Johanne Gantzel