Henter kommentarer

Rygterne svirrer: Elon Musk jager flere penge


Verdens rigeste og manden bag Tesla, Elon Musk, er angiveligt i dialog med store finanshuse og en række velhavende personer for at skaffe endnu flere penge til sit opkøb af Twitter. Det skriver Reuters.

Rigmanden proklamerede ellers for få uger siden, at han havde fundet pengene til Twitter-opkøbet, der løber op i 44 mia. dollar. Men det hedder sig, at Elon Musk nu vil have mere finansiering med om bord, så mindre af hans egen formue er bundet op i handlen.

Læs også: 10 mulige aktieguldfugle den professionelle investor satser på nu

Hvis Elon Musk lykkedes med at få en øget gældsfinansiering, så vil det have betydning i flere dimensioner, påpeger Per Hansen, investeringsøkonom ved Nordnet.

»For det første vil investorerne tolke det som om Elon Musk ikke behøver at sælge flere Tesla-aktier på kort sigt. Hans endelige finansiering er på plads,« bemærker Per Hansen.

Elon Musk har samlet set solgt aktier i Tesla for 8,5 mia. dollar, efter han annoncerede en aftale om at overtage Twitter for 44 mia. dollar.

Hvis investeringsselskaber – såkaldte hedgefonde – spytter i kassen, vil det desuden gøre Elon Musks køb af Twitter mere investeringspræget. Forstået på den måde, at hedge fonde er sat i verdenen for at tjene penge, så de stiller krav om et højt afkast, mener Per Hansen.

»Hvis Musk overvejer at tage hedge fonde med ind i ejerskabet, vil det give Twitter endnu flere indtjeningsmæssige tommelskruer på,« siger investeringsøkonomen.

Læs også: Nu sætter storbank bag lynkrak selv ord på

Læs også: Nordea om stor nedtur: Vent med dette