Henter kommentarer

Rygterne svirrer om dansk gigant - 'Det vil være en stor mundfuld'


Det vil være en stor mundfuld, men de har en god historik.

Det vurderer Lars Hytting fra Artha kapitalforvaltning i en kommentar om den danske transportgigant DSV

DSV er kendt for dets evne til at opkøbe andre virksomheder og derefter optimere dem, så der tjenes endnu flere penge i forretningen.

Rygterne har længe svirret omkring DSV's mulige opkøb af det tyske transportselskab DB Schenker. Det mest »hotte« købsbud lyder ifølge ham på godt 16,4 mia. dollar, hvilket svarer til 112 mia. kr.

Det bliver spændende at følge med i, vurderer Lars Hytting:

»Det vil være en stor mundfuld, men DSV har indtil nu en imponerende track-record ift. succesfulde opkøb. Det bliver en spændende proces, og uanset hvad er det en fordel at både DHL og Kühne Nagel har trukket sig.«

DSV er en af verdens største transportvirksomheder. Aktien er det seneste år faldet med næsten 15 pct.

Læs mere: DSV-konkurrent melder sig ud af stort opkøbs-kapløb

Læs mere: Det kan blive »det største opkøb i dansk erhvervshistorie«: Nu spidser det til for dansk transportkæmpe